Pondus er et intelligent medlemssystem udviklet til fitnesscentre og træningsfællesskaber med fokus på at øge medlemsfastholdelsen og forbedre den daglige drift.
Identiteten skulle afspejle systemets professionelle karakter og energiske formål. Det gennemgående grafiske element er en visuel fortælling om Pondus’ kerne: struktur, bevægelse og fastholdelse. Den runde form signalerer flow og kontinuitet, mens de krydsende linjer antyder et tandhjul – systemets indre maskineri. En pil, diskret integreret i formen, peger fremad og symboliserer udvikling og fremdrift, som sammen med et fitnessinspireret farveunivers og billeder fra centrene skaber en visuel ramme om arbejdet med at øge medlemsfastholdelsen og forbedre den daglige drift.