Bendtsen Ejendomme

Historisk logoikon og et payoff der taler til lejerens behov

Bendtsen Ejendomme er et datterselskab under Bendtsen ApS – en erfaren aktør inden for boligudlejning og ejendomsudvikling med hovedkontor på Amaliegade 22 i København. Virksomheden beskæftiger sig med drift og udvikling af attraktive lejemål og prioriterer både kvalitet og nærvær i samarbejdet med lejere. 

Bendtsen havde et ønsket om at få tegnet deres hovedkontor til brug som logoikon i deres nye logo der skal bruges til deres forretningsområder “udlejning”. Amaliegade 22 er fra 1750 og derved fra den kunstneriske stilperiode Rokoko. Nøgleord for denne periode er elegant, graciøst og orientalsk. Det går meget tydligt igen i bygningen og derfor har jeg også prioriteret at få alle detaljer med.

Bendtsen havde et ønske om at videreføre deres firmanavn, selvom logoet udelukkende skulle anvendes i relation til udlejning. Jeg foreslog derfor at tilføje Ejendomme – for at gøre virksomhedens services tydelige og skabe en klar forbindelse til bolig- og ejendomsmarkedet. Hvor “Bendtsen” alene fremstår mere neutralt, kommunikerer “Bendtsen Ejendomme” direkte og troværdigt, hvad virksomheden beskæftiger sig med – og reducerer enhver mulig forvirring.

Menneskelig og relaterbart
”Vi vil gerne have i bliver lidt længere.” nævnte kunden på vores første møde, da hun forklarede hvordan de samarbejder med deres lejere. Det hæftede jeg mig ved og deraf kommer ”Vi skaber plads til dit liv” som forslag til deres payoff.

Jeg ville gerne gøre det endnu mere klart for målgruppen – payoffet henvender sig direkte til målgruppens behov og drømme. Det handler nemlig ikke kun om bygninger, men om hvad disse boliger/ejendomme betyder for dem, der bor eller arbejder der. Det signalerer også at Bendtsen Ejendomme gør en indsats for at imødekomme kundernes individuelle behov og skabe rum for deres fremtid, hvad enten det gælder privatliv eller arbejde.

Kunde: Bendtsen ApS

Scroll to Top