yellow bricks

Fremtiden skabes i fortidens rammer

Med en passion for historiske ejendomme arbejder yellow bricks på at bevare bygningernes sjæl og skabe inspirerende rammer for arbejdspladser i Randers. Navnet yellow bricks udspringer af deres kærlighed til klassiske bygninger og de karakteristiske gule mursten. Derfor prydes deres logo også af en stregtegning af en ikonisk ældre bygning – med den gule farve i fundamentet som en direkte reference til navnet og en central del af den samlede brandidentitet.

Farvepaletten er inspireret af de nuancer, man typisk finder på en klassisk gul murmestervilla. De gamle bygningers naturlige variation i farvetoner afspejles i paletten gennem flere nuancer af gul, hvilket tilfører designet både dybde og autenticitet – og skaber en tydelig visuel forbindelse til de historiske ejendomme, virksomheden værdsætter.

En dybgrøn og en rustik rød fungerer som kontrastfarver og understreger det historiske og ægte præg, der kendetegner de ældre bygningers udtryk.

Selvom Yellow Bricks har en særlig kærlighed til gamle gule mursten, investerer de også i andre typer historiske ejendomme. Det ønskede jeg at formidle gennem en byprofil bestående af ikoniske bygninger. Byprofilen er nøje integreret i det overordnede design, hvor den karakteristiske streg og det farvede fundament går igen som gennemgående visuelle elementer og skaber en stærk sammenhæng i udtrykket.

Kunde: yellow bricks ApS

"Helt fra indledende snak om tanker og idéer til færdigt projekt, har processen været professionel. Det er næppe sidste gang, at jeg samarbejder med Mette."

– Benjamin Raun, Direktør

Scroll to Top