Ahm Dance Studio

- Logodesign
- Grafisk produktion
Når dansen rykker ud på muleposer og plakater
Ahm Dance Studio er en energisk og inkluderende danseskole beliggende i Randers S, grundlagt og drevet af Marie Ahm. Skolen tilbyder et bredt udvalg af dansehold for både børn, unge og voksne – med fokus på fællesskab, bevægelsesglæde og personlig udvikling.
Jeg har designet logoet til Ahm Dance Studio med fokus på bevægelse, energi og personlighed. Logoet skulle både være genkendeligt og fleksibelt i brug – fra tryk på tøj og plakater til digitale platforme. Det visuelle udtryk balancerer styrke og lethed, og formidler danseskolens identitet: et sted, hvor både seriøs træning og inkluderende fællesskab går hånd i hånd.
Ud over logoet har jeg designet en række grafiske materialer – herunder muleposer, hoodie, flyers og plakater. Her var opgaven at skabe et samlet udtryk, der er letgenkendeligt og appellerer til danseskolens unge og engagerede målgruppe. Stilen er enkel, men iøjnefaldende – med grafiske greb, der understøtter danseskolens energi og synlighed, både i hverdagen og ved særlige events og opvisninger.
Kunde: Ahm Dance Studio





"Mette er en kæmpe gevinst for ethvert team"
Jeg giver Mette mine varmeste og bedste anbefalinger. Hun har været vores faste grafiker siden opstarten, og hendes arbejde har fra begyndelsen været præget af høj kvalitet, kreativitet og æstetisk sans.
Mette formår altid at omsætte vores idéer til flotte og professionelle løsninger med et overraskende og originalt twist. Hun er både effektiv og pålidelig, og når der opstår hastesager (som der ofte gør), kan vi altid regne med, at hun leverer hurtigt og uden at gå på kompromis med kvaliteten.
– Marie Ahm, Indehaver og Instruktør